Hvis du vil booke en feriebolig

For at booke en feriebolig igennem fonden, skal virksomheden du arbejder på have en overenskomst imellem 3F og Horesta A eller Dansk Erhverv Arbejdsgiverforening (DE-A) eller din virksomhed skal have tiltrådt aftalen direkte med 3F PSHR. Er du i tvivl så spørg din tillidsrepræsentant eller din lokale 3F afdeling.

Du kan se en oversigt over Hotel- og Restauranterhvervets Ferieboligfonds ledige uger her. Du skal vælge “HR” under “Område” i den blå bjælke.

Ferieboligerne bookes efter først-til-mølle-princippet ved telefonisk henvendelse til Feriekontoret, Peter Ipsens Allé 25, 2400 København NV på telefon 88 92 33 60.

Straks efter booking af en feriebolig, vil du modtage en bekræftelse / opkrævning for opholdet (pr. mail) og senest syv dage før opholdet, vil du modtage nøglen til boligen samt en informationsskrivelse om ferieboligen. Hvis du ikke har mail, sender vi selvfølgelig et brev til dig.

Hotel- og Restauranterhvervets Ferieboligfond udgiver også en pjece med en præsentation af ferieboligerne. Hvis du har brug for at uddele nogle på din arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte os. Se pjecen her: Ferieboligpjecen.

Pr. 1. februar kl. 09.00 kan du booke ferieboliger fra uge 18 til og med uge 17 det følgende år. Ved start af booking pr. 1. februar kan der maksimalt bookes 2 uger i højsæsonen + 1 uge udenfor højsæsonen. Pr. 15. februar kan der frit bookes flere uger.

Hotel- og Restauranterhvervets Ferieboligfond er med i en bytteordning blandt nogle andre ferieboligfonde, som administreres via 3F. Det betyder, at du pr. 1. marts kl. 09.00 også kan booke ferieboliger hos TIB Feriefond, Byggegruppens Feriefond, Grøn Gruppes Feriefond, Keramikerne og Transportgruppens Feriefond. Se boligerne her. Du kan eventuelt også ringe på tlf. 88 92 08 27 for at høre nærmere om disse boliger.

Ferieboligen skal altid efterlades i rengjort stand.

Husdyr må medtages (i HR’s ferieboliger). Vi opfordrer kraftigt til, at der gøres ekstra grundigt rent og luftes godt ud i boligen. Der må dog ikke medtages husdyr i København og Marbella.

Det er ikke tilladt at ryge indendørs i ferieboligerne.

Venlig hilsen
Feriekontoret